
En injicerbar behandling med hyaluronsyre, der tilfører fugt, udglatter huden og booster kollagenproduktionen indefra.
Hvad er skinbooster?
Skinbooster er en hudforyngende behandling, der giver huden fornyet glød, spændstighed og fugt indefra. Behandlingen er ideel til dig, der oplever begyndende aldersforandringer i ansigt, på hals og hænder - altså de områder, hvor huden ofte viser de første tegn på aldring. Skinbooster med filler består af det fugtgivende stof hyaluronsyre, som er naturlig forekommende i kroppen. Hyaluronsyren njiceres i de øverste hudlag, hvor det binder fugt, booster hudens fugtbalance og stimulerer samtidig dannelsen af kollagen. Det giver en jævnere hudoverflade og en synlig forbedring i hudens vitalitet og spændstighed. I klikken anvender vi Ejal 40 og Profhilo.
Forløb og resultat
Behandlingen er klinisk testet med dokumenteret effekt. Hos Freja anbefaler vi typisk et forløb på 3 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum for at opnå det bedste resultat.
En nålebaseret behandling, der forbedrer struktur, reducerer ar og fine linjer ved at stimulerer hudens egen helingsproces.
Hvad er microneedling?
Microneedling er en effektiv behandling, der aktiverer hudens egen regeneration og forbedrer hudens struktur indefra. Ved hjælp af fine, sterile nåle skabes små mikroskopiske kanaler i hudens øverste lag, som sætter gang i kroppens naturlige helingsrespons og stimulerer produktionen af kollagen og elastin - to vigtige proteiner, der holder huden fast og glat.
Behandlingen er særligt velegnet til at reducere fine linjer, store porer, rynker, ar (herunder acnear), ujævn hudtekstur og hyperpigmentering - både i ansigtet og på kroppen. Hos Freja benytter vi det avancerede microneedling-udstyr Hydrapen, som gør det muligt at tilpasse både nålelængde og antallet af nåle til det område, der skal behandles. Det sikrer en skånsom, men effektiv behandling tilpasset din huds behov.
Forløb og resultat
Efter behandlingen kan huden føles let rød og varm – som ved mild solbrændthed. Rødmen aftager som regel inden for 24-48 timer. Du kan også opleve en smule hævelse eller stramhed i huden, hvilket er helt normalt og forbigående. Da microneedling arbejder med hudens egne processer, ses resultatet gradvist og forbedres yderligere ved gentagne behandlinger. Vi udarbejder en individuel behandlingsplan, så du opnår det bedst mulige resultat.
For at støtte hudens heling og opnå det bedste resultat anbefaler vi at:
- Undgå direkte sollys i dagene efter behandlingen
- Bruge beroligende og fugtgivende plejeprodukter til sensitiv hud
- Undgå makeup de første 24 timer
- Drikke rigeligt med vand for at understøtte hudens fugtbalance
Hos Freja Kosmetisk Klinik anvender vi NEOSTRATA, som er særligt virksomme hudplejeprodukter til ansigtsbehandlinger og peelinger.
NEOSTRATA er avancerede og klinisk gennemprøvede hudplejeprodukter, der kun forhandles i lægeklinikker. Hudplejeprodukterne kan anvendes alene, men kan med fordel anvendes i kombination med NEOSTRATAs peelinger.
Hvad er kemisk peeling?
En peelingbehandling er en ”hovedrengøring” af huden. Huden behandles med en kemisk opløsning, som arbejder sig ned, hvor nye overhudsceller skabes.
Peelingbehandlingen tilpasses enhver hudtype og ethvert behov for at opnå den bedst mulige effekt. Hvilken type NEOSTRATA-peeling der passer bedst til din hudtype og dit behov, planlægger vi sammen med dig.
Retinol peeling
Retinol-peelingen adskiller sig lidt fra de andre peelinger, der udføres på klinikken. Peelingen påføres i klinikken, og som kunde forlader du stedet med peelingen siddende på huden. Efter ca. 3-8 timer skal du selv fjerne den.
Efter en Retinol-peeling kan der forekomme afskalning af huden i ca. 2-4 dage efter påføring, og det kan vare ved i op til en uge. Afskalningen kan variere i intensitet fra person til person.
AHA-peeling
AHA-peeling er en intensiv behandling, der fjerner døde hudceller og efterlader huden glat og strålende. Det er den perfekte behandling, hvis du skal til en stor begivenhed og ønsker en hud, der stråler – men også som ren velvære, der styrker din hudbarriere.
Behandlingen tager 40-50 minutter. Din hud renses grundigt og klargøres til peelingen. Først påføres en 20% glycolsyre-peeling, og herefter kan der øges til en 30% glycolsyre-peeling. Efter sidste lag neutraliseres peelingen, hvorefter du får en beroligende maske på. Behandlingen afsluttes altid med fugtgivende serum og dagcreme.
Efter behandlingen kan du opleve let rødme i huden, som aftager efter kort tid. Undgå for meget soleksponering i dagene efter.
Jessner-peeling
Ideel til meget grov hudstruktur, akne og aknear, solskader, ujævn hudtone og tekstur samt fine linjer og rynker. En kraftfuld peeling baseret på forskellige virksomme ingredienser.
Her skal du forvente en periode efterfølgende, hvor din hud vil skalle af. Det kan tage op til 10 dage, før afskalningen er ovre, og resultatet viser sig. Du skal desuden være meget opmærksom på soleksponering både op til og især efter behandlingen.
Jessner-peelingen er selvneutraliserende og tager derfor kort tid at udføre, da den ikke skal vaskes af. Under behandlingen kan du kortvarigt opleve en varm fornemmelse i huden.